Der var engang i Måløv

Gustav Blomberg fortæller.

2009-04-19T21:12:00.012+02:00

Der findes en mand i Måløv, som er svær at komme udenom – faktisk har han sat sit fingeraftryk på så mange forskellige områder i byen, at han ligefrem kaldes Mr. Måløv. Måske du kender Gustav Blomberg? Vi har været heldige at få et interview med ham om hans liv og hans store engagement indenfor sporten, menighedsrådet, kulturlivet og byen Måløv i det hele taget.

Gustav blev født i Måløv i 1933 og voksede op i det flotte gule hus på Måløv Hovedgade nr. 71, som ligger højt oppe bag Skomagerhuset. Moren Edel var yngste datter af Bager Nielsen, som havde bageri på hovedgaden i nr.90. Bager Nielsen havde en kusk, en svensker der hed Yngve, og denne kusk blev meget glad for Edel. De to unge mennesker blev gift og fik senere 2 sønner – den ene Gustav og den anden Svend Aage (f. 1928). Gustavs far havde også arbejde hos vognmand Jensen, som boede i den røde villa ved siden af mejeriet (nævnt i flere indlæg), som chauffør for en vognmand på Skovvej og som arbejdsmand på Hindsgavl. Gustavs mor var hjemmegående, men havde også småjobs hos de ældre i byen, hvor hun hjalp til med vask og rengøring. Og så hjalp hun også til på gårdene ude i Storemosen.

Gustav husker tilbage, at dem der arbejdede på bedsteforældrenes bageri, synes det var rigtig sjovt at hænge Gustav og Svend Aage op i deres spejderbælter på bageriets kroge. Så kunne de hænge der og dingle – det har nok set rigtig skægt ud. Bageriet blev solgt i 1937 og der kom sidenhen 2 andre bagere til.

Gustav husker også at d.9.april 1945 var en solskinsdag og at man kunne se helt ned på flyvepladsen, hvor der var rigtig mange soldater og der var biler hele vejen op til Måløv station. Og at han og forældrene gik i grøftekanten dengang og samlede koks op fra biler, der tabte noget undervejs i svingene.

Gustav kom til at gå på Måløv Skole hos lærer Munch og frøken Jacobsen, som faktisk var en ”fru”, men skidt nu med det. Senere kom han på mellemskole på Ballerup Private Realskole (det der senere blev til Lindeskolen). Gustavs mor synes, at Gustav var kommet i lidt for skidt selskab og lavede lidt for meget narrestreger, så det var nok godt med lidt forandring for sønnen. Gustav gik ud efter 4.mellem og kom så i lære som bogtrykker inde i Wildersgade i København. I starten var han bud og lærte hurtigt storbyen at kende fra cykelsadlen. Firmaet trykte teaterprogrammer for Folketeatret, Det Ny Teater, ABC, Betty Nansen, Bakken m.fl. og Gustav samlede på plakater fra teatrene – mange af hvilke, han faktisk stadig har den dag i dag. Gustav var i lære i 4½ år og fik som nyudlært typograf den fyrstelige løn af 190 kr. om ugen. Han blev så ansat på Gutenberghus, hvor han lavede det der kaldes dybtryk og var med til at trykke ugeblade i over 30 år. Han ses stadig med nogen af kollegaerne fra dengang, så der er sikkert meget at snakke om fra gode gamle dage.

Gustav mødte sin kone Erna til bal på Måløv Kro. Hun kom nede fra Falster af og kendte nogen ude fra det der hed Tørvesletten. Der skulle dog gå en del år, før de ligefrem giftede sig og fik børn – de fik Karina i 1967 og Karsten i 1969. Parret flyttede til Kratvej 47, hvor de med lidt hjælp fra lokale håndværkere selv byggede huset.

Men flere år før dette, i 1952, skete der noget som fik stor indflydelse på Gustavs fremtid. Han tog med nogle venner til generalforsamling i Måløvs Boldklub, sådan lidt tilfældigt. Inden han fik set sig om, var han valgt ind i bestyrelsen – til at starte med fungerede han som klubbens sekretær, senere som formand. Dengang var alle idrætsgrene samlet under en klub, men efterhånden var klubben blevet så stor, at der var behov for forandring. I 1972 lavet man en del strukturændringer, således at der var en fodboldklub og så blev andre idrætsgrene samlet i Måløv Idræts Forening. Gustav blev valgt som årets idrætsleder i 1986 og kunne i 2004 trække sig tilbage som formand for Måløv Idræts Forening efter mange spændende år – han er dog blevet i en menig bestyrelsespost. Erna var også meget dedikeret til sportens verden, det var mest på gymnastikområdet. Sjovt nok betegner Gustav ikke sig selv som en sportsmand, han har aldrig dyrket sporten aktivt, men har mest stået for den rent administrative side af sporten. Han har også været redaktør på bladet Måløv Sport fra 1954 og frem til i dag.

Fra de tidlige år i boldklubben husker Gustav, at man lukkede for vandet i klubhuset om vinteren, så der måtte i stedet hentes vand i Måløvrenden, hvis man ville have kolde afvaskninger efter kampene. Den gik vist ikke i dag!

Men ikke nok med at Gustav har lagt meget ildsjæl indenfor det lokale sportsliv, så har han også været med i menighedsrådet siden 1980 og har bl.a. været involveret i den store restaurering af de gamle kalkmalerier i Måløv Kirke. Til det knytter sig en lille sjov historie, som Gustav ynder at fortælle om, når han ledsager folk rundt i Måløv på sine kendte byvandringer: da man var ved at restaurere kalkmalerierne, befandt Gustav sig en dag oppe på et af arbejdsstilladserne, hvor han lige kortvarigt måtte støtte sig til loftet. Hvad han ikke vidste, var at loftet ikke var helt gennemtørt endnu, så hans 5 fingre sad tydeligt markeret. Mindre heldigt. Så hvis man kigger rigtig godt efter, er der 3 brædder, som er lidt lysere end de andre, fra hvor man har forsøgt at vaske ned efter Gustavs uheld.

Ja, og så har Gustav også været medstifter af gruppen Måløv Naturpark – et samarbejde der var så godt, at det resulterede i et udvalg, der senere blev til Måløv Bylaug (startet i 1991). Naturparkens 1. etape blev indviet ved byens 800 års jubilæum i 1993.

For lige at gå tilbage i tiden, så var der engang noget der hed Den Selskabelige Forening i Måløv. Den stod i mange år for amatørteatret på kroen og tog også den gamle skik op med fastelavnsridning, hvor festklædte ryttere på flot pyntede heste red fra hus til hus og blev beværtet. Gustav var med på teaterscenen mange gange – se foto herunder - det er ganske sandt.

Der var også noget der hed ”Byens juletræ”, hvor en komité på 4 ægtepar gik fra dør til dør for at høre hvor mange der ville deltage i årets julearrangement. Alle mødtes på kroen, gik om træet, der var dans, godteposer til de små og sjove traditioner. Og så var der varm chokolade serveret fra store spande ovre på mejeriet (det nuværende Måløv Bibliotek). ”Byens juletræ” var en ret stor ting, ligesom også alle de andre arrangementer på kroen, byens midtpunkt.

Og så var Gustav/boldklubben også med til at arrangere store sommerfester i skolegården fra 1959-66. Der var masser af underholdning, skydetelte, lykkehjul, Børge Bergs rulleskøjter og søstrene Lecia & Lucienne gik på scenen med sang og glæde.

Så som man kan læse, er det ikke småting Mr. Måløv har været involveret i! I dag bor han alene i noget af det nye byggeri ovre på Søndergårdsområdet – et spændende nyt boligområde er ved at tage form.

Mange tak til Gustav Blomberg for hans tid og lån af avisudklip og fotos, som du kan se herunder.

En ung Gustav (til højre) på teaterscenen.

Gustav (til venstre) med resten af teaterholdet.

Erna og Gustav, 1975.

Erna og Gustav, da de blev æresmedlemmer af Måløv Idræts Forening i 2004. Fotografiet er fra en artikel i Ballerup Bladet.

Cirkusartister i Villa Belling.

2009-03-29T20:53:00.010+02:00

Der boede engang 3 cirkusfolk i Måløv; Gobert og Henriette Belling og sidstnævntes bror Jansley Jansen. Gobert (f.1868) kom helt ovre fra staterne, nærmere bestemt Philadelphia, og han var en kendt herre rundt omkring i den store verden, for han var cirkusartist og en ganske underholdende een af slagsen.

Gobert blev på et tidspunkt hyret til forestillinger inde i Københavns Cirkusbygning, hvilket ligeledes var tilfældet for den unge Henriette Jansen. Hun var trapezkunstnerinde, rytterske og linedanser, og sød musik skulle opstå. Parret bosatte sig i Måløv i 1914 i et stort rødt 3 etagers hus, som de navngav Villa Belling. Det lå på et hjørne på Måløv Hovedgade, hvor der før førte en vej op til den daværende gård Eskebjerggård. Parret var ret kendte i bybilledet og Henriette er også nævnt i et tidligere indlæg (11.januar 2008), fordi hun på sine ældre dage havde svært ved at gå på gaden, så hun firede en spand i en snor ud af vinduet, ned til folk på gaden, som så var behjælpelige med at ordne hendes indkøb.

Gobert døde i 1933, men Henriette blev boende i huset med broren, som var cirkusklovn og optrådte med dresserede hunde og grise. Faktisk købte han en gris på Korsvejgården, som han dresserede og opviste med i Cirkusbygningen. Henriette døde i 1962, Jansley i 1967 og alle de 3 cirkusfolk blev begravet ovre på Måløvs Kirkegård.

Du kan læse meget mere om Gobert Belling & Co. i Byhornet (s. 66, 22.årgang, nr.2, maj 1993).

Bagest ses Eskebjerggård og til højre Villa Belling. Foto: Finn Wegge-Olsen, 1960'erne. Venligst udlånt af Ballerup Stadsarkiv.

Ballerup Krøniken 4.

2009-03-09T18:51:00.003+01:00

For ikke så lang tid siden kom der endnu en DVD med Ballerup Krøniken (nr. 4 i rækken) - denne med undertitlen "Hønsestrik i halvfjerdserne 1970-1980". De tidligere DVD'er har handlet om fra oldtid til S-tog, halvvejs i et århundrede og twist i tresserne - og det har været ganske underholdende at følge med i gamle filmsekvenser fra Ballerup, Måløv og Skovlunde.

Det er ikke fordi, at der er så meget fra Måløv i den nye DVD, men man kan se klip fra da købmandsforretningen JA fik de første kvindelige kassedamer (en ret stor ting dengang!) og fra Måløv Station og måske genkender man nogle Måløvborgere til humørmarch i Pederstrup? Ellers kan man se klip fra undervisningen fra de dengang nye skoler, Grantofteskolen og Højagerskolen, Kulturkroens endeligt, gaseksplosionen i Ringtoften, jul i Ballerup, Ballerup Rideskole og klublivet i Hedeparken.

Bag DVD'erne står Historisk Forening, Pædagogisk Center og skolebibliotekerne i Ballerup Kommune. Filmene kan købes til kr.199,- på Ballerup Museum, boghandlerne i Ballerup og på Hovedbiblioteket. De kan også lånes på Ballerups biblioteker. Måske det lige er film for dig?

Bodil fra Fuglehavegård.

2009-01-29T21:22:00.014+01:00

Her i slutningen af 2008 udkom bogen ”Bodil Åberg – mit liv som jeg husker det”, en erindringsbog om Bodil Åberg, som voksede op på gården Fuglehavegård og i dag bor i Ballerup. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Bodil og Ballerup Stadsarkiv og det er interessant læsning om livet i ”gamle dage” og om Måløv, som har forandret sig så meget siden Bodil kom til verden i 1931. Og så er det jo kun ekstra interessant, hvis man skulle kende Bodil, og det er der jo rigtig mange der gør med det aktive liv hun har haft.

Meget kort fortalt kan man i bogen læse om:
Bodils forældre, Jens og Ingeborg Nygaard, fik ud over Bodil også drengene Aage og Kaj. De voksede alle tre op på Fuglehavegård, som dengang havde en del længere til nærmeste nabo end i dag. Der var også langt til forretninger, så mange handlende kom på gårdene med deres varer. Man kunne købe tøj hos Johansen i Centrumgaden og i kontantforretningen på Stationsvej (nævnt i flere indlæg), men mor Ingeborg tog også i ny og næ helt ind til Dalle Valle.

Vintrene var kolde, både udendørs og indendørs, men et godt trick til at holde varmen, når man skulle i seng, var at tage mursten, som havde ligget på den varme kakkelovn, pakke dem i avispapir og lægge dem under dynerne. Smart!

Som ung pige blev Bodil husholdningselev hos Poul Cordua, som var forvalteren på Knudsminde i Ballerup (det skal her lige tilføjes, at Storfyrstinde Olga boede på Knudsminde fra 1930 og op til 1948). Da hun var fyldt de 16 år, søgte hun ind til KTAS som telefonistinde og startede på Ballerup Central på Ærtedamsvej nr.8 – det var i året 1947. Efter 10 gode år blev arbejdspladsen skiftet ud med Nørregades telefonhus, men det blev aldrig lige så godt som i de gode glade dage på Ærtedamsvej, så det varede under et år. Dernæst stod den på job som lærervikar på Lindeskolen, pædagogmedhjælper, butiksdame hos Per Reumert i Ballerup Centret og så flere år på Gjellerups skolebogsforlag i Rømersgade.

Mange vil sikkert også huske Bodil som lydavisindlæser af Ballerup-Maaløv avisen – det var Bodils røst man kunne lytte til i 25 år og det var virkelig noget Bodil brændte for.

Ja, og ud over det så blev Bodil gift med Bent i 1953 og de fik Henrik og Helle (og senere 3 dejlige børnebørn). Senere blev Bent og Bodil skilt og Bodil mødte Ole. Og så skal jeg da lige huske også at nævne, at livet med kolonihavehus også har fyldt en del hos Bodil – er der noget bedre end de lyse sommeraftener i en haveforening?!

Er du nysgerrig efter at læse meget meget mere (og se gamle fotografier), så kan bogen købes på Ballerup Stadsarkiv, Ballerup Rådhus, Ballerup Museum, Ballerup Bibliotekerne og hos boghandler Mähle for kun 100 kr. Den vil også senere kunne lånes på Ballerup Bibliotekerne. Ballerup Stadsarkiv/Bodil Åberg har venligst lånt os nedenstående fotografier. God fornøjelse og læsning!

Jens Nygaard og Bodil klar til markvandring, ca.1938. Og Bodil på ungpigeværelset anno 1948.

Ballerup Centrals telefonbord, ca.1955. Bodil er nr.3 fra venstre.

Bodil i nyere tid. Og forsiden på Bodils bog.

Frisørsalon i 39 år.

2008-12-07T16:48:00.003+01:00

For ikke så lang tid siden interviewede jeg Anette Knudsen, som har været frisør i Måløv i ikke mindre end 39 år. Indtil i sommers kunne man få klippet sine lokker af hende i hendes Salon Anette på Måløv Hovedgade nr.101 A (nuværende Tine’s Hairdesign). Og når man, som Anette, både er født og opvokset i byen og så også har haft frisørsalon her, ja, så kender man jo ikke så lidt til byen og dens indbyggere.

Anettes forældre flyttede fra Frederikssund til Måløv i 1944 og boede til leje på 1.salen i det røde hus, som engang lå lige ved siden af dét der i dag er biblioteket (nævnt i tidligere indlæg). Mejerist Hansen boede i underetagen og da han senere fik brug for mere plads, måtte familien flytte til deres nye hjem i de røde lejligheder på Liljevangsvej.

Anettes far arbejdede som postmand i Smørum og moren syede. De fik Anettes søster Birthe i 1945 og Anette kom så til verden i 1948.

Anette startede tidligt med at gå i skole, på Måløv Skole. Da hovedbygningen brændte nogle år senere, vist nok pga. en tændt kogeplade, blev eleverne for en periode ”stuvet sammen” i det der hed ”hønsehusene” (husene ved Tjæreborgvej, Ulborgvej og Grønbjergvej). Kommunen havde lejet 3 af de meget dyre huse, som så kunne fungere som skole midlertidigt. De var 42 elever i klassen, spredt rundt i stue, køkken osv., men der var åbne fløjdøre, så alle kunne følge med i undervisningen. De havde lærer Beck i alle fag (han blev senere skoleinspektør på Ellegårdsskolen). Året efter kom de så tilbage til Måløv Skole, som havde fået en ekstra længe. Normalt når man nåede til 6.klasse, skulle man gå på Lindeskolen, men Måløv Skole var blevet stor nok til at kunne rumme de større klasser, så Anette fortsatte på skolen. Hun husker især en lærer, der gjorde stort indtryk og som var meget populær hos eleverne. Nyuddannede lærer Winther var lidt halvlanghåret og flippet og der var ikke meget kæft, trit & retning hos ham. Det var nye tider og han var hvad man kalder et friskt pust! Hans hjem var åbent for alle og den stod tit på musik & kager, når de var samlet hos ham. Han tog sågar alle børnene (altså ikke hele skolen!) med på sommerferietelttur i 14 dage; det var et hit!

Senere gik Anette på Ballerup Gymnasium (som lå på Rugvænget Skole), og dernæst stod den på frisørlære i København. Og allerede som 21-årig kunne hun så åbne salon i Måløvs hovedgade, så det var jo en stor fordel, at hun allerede var et kendt ansigt i byen. Salonen lå i stueetagen, ovenpå var der tandlæge og privatbolig. Bag huset gik der køer rundt, for dengang var der ikke nogen Eskebjerggård lejligheder. Omme bagved lå der også en meget herskabelig villa, hvor hr. Gottschalk boede og han havde sågar en butler - det var lidt af en ting i en lille by som Måløv.

Mange har på denne blog berettet om byens kro og dens betydning for byen. Anette fortalte også om, at der 1 gang om måneden kom en rejsende biograf forbi kroen og det var en meget populær ting. Da kroen senere skulle rives ned, var der ikke så få der demonstrerede imod, at byens midtpunkt nu skulle forsvinde.

En stor sensation i byen var dengang da amerikanske soldater landede ovre på flyvepladsen, sikke spændende det var og så var mange af de unge mænd jo negre og det var et sjældent syn i Måløv!

Anette flyttede fra Måløv for nogle år siden, men boede i mange år nede i Møllemosen. Hun fik sønnen Kevin i 1973 og har også et barnebarn. - Vi takker for historierne :-)

1 års fødselsdag!

2008-10-05T11:36:00.006+02:00

Hip hip hurra – på tirsdag er det sørme denne blogs 1 års fødselsdag! Det har været et år med masser af spændende indlæg og interviews med folk der har mange kære minder fra byen. Flere af byens borgere har slæbt deres fotoalbums med ned på biblioteket – 1000 tak for det! Og bliv endelig ved med det, for denne blog er kommet for at blive. Så hvis du har en stak fotoalbums og et væld af minder du vil dele, er du hjerteligt velkommen. Eller måske du kender nogen, der kender nogen, der kunne have noget på hjerte?

Hvis vi kaster et tilbageblik på året der gik, så har der været mange hyggelige fortællinger fra dengang hvor mændene gik med hat og kvinderne lange kjoler og der var das i baggården og is på ruderne om vinteren. Dengang der var dans og dilettant på kroen og Måløv Bibliotek var et mejeri med smuk park og pavillon ude foran. Og byens butikker hed Tatol, Kontanten, Steffensen, Slagter Roos og JA - nå ja, sidstnævnte ligger der jo stadig og det har den gjort i snart 101 år. Og så kom det første TV til byen omkring 1958. Og så har udviklingen ellers taget fart siden...

Fra mejeri til bibliotek.

2008-08-24T11:17:00.007+02:00

Måløv Bibliotek har været i sine egne gemmer for at lede efter gamle biblioteksbilleder der kunne have interesse for denne blog. Tidligere bibliotekar Merete Villadsen har været ret effektiv mht. at holde orden på alle fotografier; hun har samle dem i albums der går helt tilbage til starten af 1970'erne og frem til nyere tid. Det er sjovt at se, hvordan biblioteket har skiftet stil og farver - og dette gælder især også personalet!

Nedenstående billeder vil måske vække minder...

Måløv Bibliotek dengang det lå ovre på Kratvej.

Måløv Bibliotek flytter over i det gamle mejeri d 1.okt.1974.

Den nye skranke - hvor der idag er bib:café.

Vue over skranke og kartotek.

Biblitekarbordet og lyttehjørnet på børnebiblioteket.

Børnebiblioteket i 80'erne.

Da fjernsynet kom til Måløv!

2008-06-05T21:05:00.007+02:00

Preben Johansen (ham fra forrige indlæg) har sendt os dette billede af familiens første TV - købt i 1961 hos en cykel og radioforhandler i Ganløse. På billedet ses også datteren Liselotte.

Preben husker hvilken sensation det var, da fjernsynet kom til Måløv i ca. 1958 - slagtermester Roos var vist een af de første til at eje et. Om aftenen, når der blev sendt TV, blev Prebens familie inviteret med ned for at se på. Det varede ca. 1/2 time og fruen og herren var fint klædt om og der blev serveret kaffe og kage + en lille een til halsen. Se det var tider!

Preben Johansens historie.

2008-06-02T00:03:00.031+02:00

Min kone Bente og jeg kom fra Bornholm til Måløv i 1955, som forlovede. Jeg skulle aftjene min værnepligt i søværnet. Bente havde en onkel og tante i Måløv, hvor hun kunne få et værelse på Liljevangsvej. Vi lærte hurtigt Ebba og Knud Henriksen at kende og gennem dem var Bente heldig at få arbejde hos slagtermester Roos, som havde butik på Måløv Hovedgade (dér hvor Måløv Bodega ligger i dag).

Efter min værnepligt skulle jeg have et arbejde og jeg forhørte mig derfor ovre hos JA (efter Knud Henriksens anbefaling), men da jeg ikke havde noget kørekort, så måtte jeg lige ordne det først. Jeg fik arbejde på Arne Poulsens gartneri på Jonstrupvej, hvor jeg var med til at dyrke svampe. Det var noget andet end det jeg ellers havde lavet – jeg havde været ude at sejle på langfart i 5 år. Jeg havde en dejlig tid i svampene og var samtidig i gang med at tage mit kørekort. Jeg holdt op hos Arne Poulsen og fik i stedet arbejde på Callisens gartneri på Frederikssundsvej, lige udenfor Måløv (til obs. eksisterer ingen af de nævnte gartnerier mere). Det var et spændende arbejde bl.a. når vi skulle vaske drivhusene, som der var ca. 25 af og de var 40 meter lange, så der var noget at vaske!

Jeg fik taget mit kørekort og kontaktede Høvesten, som var forvalter hos JA - jeg blev ansat. Det var nyt for mig at starte hos en grovvare- og byggematerialeforretning, men jeg fik nogle dejlige arbejdskammerater, som hurtigt fik lært mig en del, bl.a. at køre ud og hente korn hos bønderne. Det var hårdt arbejde; vi startede kl.6 om morgenen og havde nogen gange kunstgødning med ud til bønderne og korn fra marken med hjem igen. Det foregik med sækkeløfter, som sad bag på lastbilen I højsæsonen kunne vi komme op på at hente 6-7 læs på én dag og der var 7 tons på hver gang, så man var noget udkørt, når man kom hjem efter at have haft ca.50 tons korn på nakken! I høsttiden kunne der godt holde en lang kø af lastbiler helt ned til skomager Hansens forretning, som lå lige overfor Tatol (tidligere nævnt i bloggen). Der kunne godt holde 30-40 lastbiler og de skulle jo alle sammen ind og vejes i gården, inden de blev læsset af. En sjov historie var, at vi havde en vognmand, der hed Bernhard (som boede dér hvor tømmerpladsen ligger i dag), som havde en gammel lastbil, som altid skulle holde først i rækken om natten. Det sjove var, at det kun var ham selv og Knud Henriksen der kunne starte den, så det gav nogen gange problemer, især når vognmand Sonne Hansen (han kørte med brændsel - kul og koks) skulle læsse af. Han kom nemlig nogen gange sent hjem og så kunne han ikke få læsset af, men som regel gik det da.

Samtidig med korn- og foderstofs kørsel var der jo også tømmerpladsen, hvor der var meget at lave og køre. Vi havde flere håndværksmestre, der fik materialer fra os, bl.a. murermester Øland som boede ude i Stormosen, Jørgen Andersen som boede lige overfor læge Wegge Olsen på Måløv Hovedgade, og der var mange flere, som jeg ikke kan huske.

Dét der måske var det værste, var at når man kom hjem efter fyraften, var der ikke noget der hed bad, så det foregik oppe i lejligheden i vores køkken med en stor balje. Det var ikke altid sjovt, men det gik. Vores lille lejlighed, som lå ovenpå Slagter Roos var noget specielt; der var kun en lille kakkelovn til opvarmning inde i stuen, så om vinteren havde vi et tykt lag is på soveværelsesvinduerne. Og det der var værst var at om morgenen, når der var frostvejr, måtte jeg ud på Måløv Hovedgade og ned i gården og hælde varmt vand på afløbet for det var frosset. Og toilet havde vi ikke - det var et gammeldags das nede i gården. Det værste var, når spanden skulle tømmes nede i den lille have. Nogen gange måtte vi op til Måløv Station og gøre det vi skulle. Jeg husker en sommer, hvor jeg skulle tømme spanden i haven: jeg havde gravet hullet og skulle til at tømme, men da kom vores frisør Anton Tomczyk og Kaj Andersen (1.mand i JA købmandsforretningen) lige forbi - de skulle ned og spille badminton - det var ikke små gloser der kom fra dem! De så mig ikke, men jeg har da senere fortalt dem, at det var mig, der havde gravet hullet.

Preben og Bente bor i dag på Bornholm og har været så venlige at låne os billederne herunder. Husk du kan kan klikke på billederne, hvis du vil se dem i større format.

Preben og Bente på broen over Frederikssundsvej (mod Smørum), 1959.

Preben, Bente og deres 2 piger Pernille (f.1962) og Liselotte (f.1960). De fik også en søn i 1970.
Billedet er taget udenfor slagterbutikken Roos - Preben & Co. boede ovenpå.

Preben med barnevogn på Frederikssundsvej. Og Liselotte på stien fra Måløv Hovedgade ned mod Måløv Skole, ca. 1961.

Knud og Ebba Henriksens datter Birthe holder fødselsdag. Birthe sidder bag den lille pige som er Prebens Liselotte. Billedet er taget i 1961.

Preben og vennen Poul i fodboldtøjet. Poul var mejerist på Måløvs Mejeri og konen hjalp til i kiosken, som Frida havde ved siden af frisør Anton.

Preben på arbejde hos JA og én af JA's mange lastbiler.

JA siloen.

Slagtermester Roos og butikken som idag huser Måløv Bodega.

Måløv Bodega set oppe fra JA siloen.

JA olie.

Baggården til JA - ca.1965.

JA's nye supermarked.

Udsigt fra siloen mod det nybyggede Eskebjerggård.

Steen Parkels radioforretning på Stationsvej - der hvor apoteket ligger idag. Steen Parkel er Prebens svoger; han bor nu på Orø.

Preben på fisketur, ca. 1976-77.

Måløv Bylaug.

2008-03-09T16:07:00.004+01:00

Hvis du gerne vil vide mere om Måløvs historie, kan du finde masser af gamle fotografier og interessante oplysninger på Måløv Bylaugs hjemmeside. Bylauget har eksisteret siden 1991 og består, foruden en del enkeltpersoner, af 47 foreninger i Måløv. På deres hjemmeside kan du læse om byens historie, som går helt tilbage til oldtiden - du kan læse om de mange gårde, om rytterskolen, kirken (som er den ældste i kommunen), stationen, de forskellige erhverv i byen og befolkningstilvæksten, som er gået fra 211 indbyggere i 1787 til at være estimeret til over 9.000 indbyggere i år 2010. De fleste af de historiske oplysninger på hjemmesiden, er fra bogen "Måløv en by på landet", som stadsarkivar Bente Dahl Hansen skrev i 1993. Prøv at gå ind på hjemmesiden for at se, hvad bylauget ellers beskæftiger sig med - klik her !

Ellens gamle fotoalbums.

2008-02-04T19:05:00.000+01:00

For nylig var jeg på besøg hos en ældre dame, Ellen Margrethe Julie Nielsen (f. Jacobsen i 1916), i hendes hus på Måløvs ”hovedstrøg”. Ellen ligger inde med en god stak fotoalbums fyldt med sort/hvide billeder fra de mange årtier i hendes liv. Det er altid sjovt at se billeder fra gamle dage, hvor mændene gik med hatte og kvinderne i lange kjoler og aldrig bukser. Men det var især interessant at se Ellens billeder fra Måløvs gamle mejeri (vores nuværende bibliotek) med mejerifamilien og mejeriarbejderne foran bygningen. Hvorfor Ellen lige er i besiddelse af disse billeder, er fordi hun gik hen og giftede sig med mejeribestyrerens søn, Svend Aage Nielsen – ham kan du se i ung udgave i et tidligere indlæg fra 11.januar, hvor jeg interviewede Marianne Ferdinandsen (Ellen er Mariannes tante). Og der er også billeder af ham herunder.

Ellen er oprindeligt fra København og ud af en søskendeflok på 4 piger. Hun mistede sin mor i en meget ung alder og det afstedkom senere at Ellen og 2 af søstrene på skift blev husbestyrerinde for faren. Ellen var ellers i lære i Magasin på sit 3.år, men hun blev nødt til at hjælpe til derhjemme i stedet.

Ellens far og Måløvs mejeribestyrer var gamle skolekammerater fra Strø i Nordsjælland og de mødtes tit og spillede kort. Så det var uundgåeligt, at ikke også Ellen og Svend skulle møde hinanden. Og det blev til mere end bare et møde; de giftede sig nemlig i 1934 og mange år senere fik de 2 børn, Lau i 1940 og Birgitte i 1944. Ellen og Svend flyttede ind i huset på Måløv Hovedgade i 1968 og Ellen er blevet boende her også efter hun blev alene for nogle år tilbage.

Ellen husker, at hun under krigen gik hele vejen til fods fra København til Måløv med Birgitte i barnevognen og en cykel på slæb. Tyskerne havde nemlig truet med at blokere København og Svend fandt det sikrest at få familien ud af byen. Men transportmidlerne var ikke helt som de er i dag, så det måtte blive en yderst frisk gåtur derudaf!

Vi takker Ellen Nielsen for lån af fotoalbums - se et udpluk herunder.
(Interview af Charlotte Holm Hansen, januar 2008).

Her ses Ellen Marie (mejeribestyrerens datter), lærer Munch og børn fra Måløv Skole. Måske er der nogen der kan genkende deres bedstefar eller bedstemor?

Mejeribestyrer Hans Frederik Nielsen, hustruen Ingeborg og børnene Ellen Marie og Svend Aage (som giftede sig med Ellen).

Håndarbejde og hygge i haven foran mejeriet - Svend Aage og Ellen Marie forest. Til venste ses familien Andersens hus (JA - købmanden), hvor der idag er Netto og parkeringsplads.

Ingeborg, Ellen Marie og familie i haven. Bagest ses Måløv Hovedgade med Måløv Kro på hjørnet. Det hvide hus til højre ligger der stadig idag.

Mejeriets børn, Svend Aage og Ellen Marie. Og familiens hund.

Medarbejdere på mejeriet stiller op til fotografering.

Ellen Marie hjælper til på mejeriet.

Marianne Ferdinandsen, mejeribestyrerens barnebarn. Og til slut et billede af Ellen som dette indlæg omhandler.

Ballerup Krøniken.

2008-02-03T17:25:00.001+01:00

Kunne du tænke dig at høre gamle historier og se gamle filmoptagelser fra Ballerup, Måløv og Skovlunde, så er Ballerup Krøniken sikkert noget for dig. Indtil videre er der lavet 3 dvd'er som i ord og billeder fortæller kommunens historie fra oldtiden og frem til 1970, men der er planlagt yderligere 3 film som skal føres helt frem til nutiden.

Der vises klip fra fodboldbaner, cykelløb, danseskoler, butiksliv, chokoladefabrikken, tapetfabrikken, JA, boligkvarterer, togstationer, flyvepladsen, koncerter i 60'erne, festlige arrangementer, kendte personer i bybilledet og meget meget mere. Det er ganske hyggeligt at se med - både for dem som selv var der og dem der måske først lige er flyttet til byen.

Filmene er udgivet af Historisk Forening, Pædagogisk Center og skolebibliotekerne i kommunen og kan lånes på Ballerups biblioteker. De kan også købes på Hovedbiblioteket.

Mejeribestyrerens barnebarn.

2008-01-11T09:59:00.000+01:00

Der var engang et mejeri midt på Måløv Hovedgade. Dér hvor biblioteket har til huse i dag. Fuldstændig den samme hyggelige bygning – men bare indeholdende en masse mælkejunger i stedet for bøger. Måløv fællesmejeri blev oprettet i 1912 og var en ret vigtig bygning for byen, for det var her alle de omkringliggende gårde leverede deres mælk - mælk som derefter blev kørt til mælkeriet Enigheden inde i storbyen.

Mejeriet havde en bestyrer, 2 mejerister og en vikar. Bestyreren i 1915 hed Hans Frederik Nielsen (1883-1966) - han havde tidligere haft et ismejeri inde i Esrumgade, men nu gjaldt det Måløv Hovedgade og her var han bestyrer indtil sidst i 50’erne.

Hans Frederik giftede sig med Ingeborg Nielsen (f.Simonsen) og de fik meget meget senere, i 1942 hvis det skal være helt præcist, et barnebarn der kom til at hedde Marianne. Det er Marianne der har fortalt os om hendes morfar, om mejeriet og byen i gamle dage.

Marianne var enebarn og voksede op i Måløv Hovedgade lige ved den gamle Tatol forretning (se tidligere indlæg). Hendes mor, Ellen Marie, var ansat som klinikassistent hos læge Mikkelsen og hendes far, Almer Haagen Jensen, var bogholder hos JA (købmandsforretningen Jørgen Andersen) i 42 år – faktisk nåede han at holde 50 års jubilæum hos JA (1935-1985). Marianne mindes, at hun ofte var rundt i byen med ham, når han også skulle ud at revidere regnskab for folk. Mariannes forældre lærte hinanden at kende hos JA og giftede sig i 1936.

Marianne kom til at gå på Måløv Skole og senere Lindeskolen. Hun husker, at hun gik til klaver hos lærer Munchs meget talentfulde datter, og at fru Lindsborg (se tidligere indlæg) lavede syklubber og alverdens andre kreative klubber rundt omkring i byen. Flere år senere blev Marianne selv lærer og ansat på Måløv Skole, så der er sikkert mange af byens børn, der kan huske Marianne.

Ligesom Mariannes forældre, mødte Marianne og hendes mand (Børge Ferdinandsen) også hinanden via JA, dvs. til en fest hos Stig Andersen. De giftede sig året efter, i 1963. Børge kom fra Lolland og var først kommis og senere butikschef hos JA og da han for nogle år siden gik på pension, kunne han slutte af med et 40 års jubilæum. Børge og Marianne fik 2 børn, Niels og Lotte. De har sørme også arbejdet hos JA, da de var yngre - som flaskedreng, skilteskriver og i kiosken. Og pudsigt nok skulle Lotte gå hen og gifte sig med en mejerimands søn. - Det er sjovt som mange af indlæggene i denne blog handler om JA; sådan går det vist når en købmandsforretning har levet 100 år i en ”lille by på landet”...

Marianne kan udmærket huske hvordan der så ud inde i hendes morfars mejeri for hun kom der jo så meget. Oppe på Loftet, hvor der i dag holdes arrangementer, var der mælkeflasker, kapsler og lager. På 1.salen, hvor bibliotekarerne har kontor, var der soveværelse og nede på børnebiblioteket var så dagligstuen og kontoret. Marianne har stadig et gammelt bornholmerur, som plejede at stå i stuen. Foran mejeriet var der en fin park og prydhave, hvor de tit holdt frokoster; det var noget helt specielt at sidde derude. Det skete også, at de fik gæster fra andre mejerier i landet og så blev der spillet med kugler foran bygningen – se billederne herunder!

Bag mejeriet lå der ostelager i en kælder – der hvor der i dag bare er parkeringsplads. Når der under krigen var luftalarm, var det her familien gemte sig og kælderen var indrettet godt med køjesenge. Andre benyttede de beskyttelsesrum der stadig kan ses bag Netto på selve hovedgaden - er der monstro nogen der overhovedet lægger mærke til dette levn fra krigen?

For øvrigt lå der lige efter krigen også en mindre Esso-tank, der hvor Netto ligger. Det var JA der drev den og her solgte man også grøntsager. Der hvor Nordea ligger, lå der engang en urmager og barbersalon dør om dør. Det var den samme mand, der drev forretningerne, så når han havde travlt i den ene butik, ja, så satte han bare et lukket skilt op i den anden, hvor svært kan det være? Ved Eskebjerggård lå før skrædderforretning Rathe i en stor rød villa og ovenover boede gamle fru Belling, som var ud af en cirkusslægt og hejste en kurv ned i en snor, når hun ønskede købmandsvarer. Villaen eksisterer ikke mere; den blev revet ned da boligkomplekset Eskebjerggård skulle bygges.

Marianne har masser gode minder fra byen, men bor i dag i Stenløse. Tak til Marianne Ferdinandsen, fordi hun ville dele ud af sine historier fra Måløv by i gamle dage. Og tak for lån af billederne herunder. (interview - november 2007)

Mariannes morfar, mejeribestyrer Hans Frederik Nielsen.
Og Mariannes mormor Ingeborg.

Mariannes mor Ellen Marie og broderen Svend Aage.
Og Ellen Marie som lille - med fin sløjfe i håret.

Mariannes forældre Ellen Marie og Almer Haagen Jensen.

Når der var gæster fra andre mejerier blev der spillet kugler foran Måløvs mejeri.

Frokost i parken foran biblioteket. Bagved ses JA's bygninger.

Måløv set oppefra dengang der var mange marker og gårde.

JA's jubilæum på Kanal 4.

2007-12-29T16:32:00.000+01:00

Da Måløvs store købmandsforretning JA (Jørgen Andersen) fejrede 100 års jubilæum i oktober, var SBS TV rundt og filme og interviewe på festdagen. Hvis du gik glip af programmet dengang, kan du se det d.1.januar kl.8.40, hvis du ikke er kommet alt for sent til køjs efter nytårsaften!

Godt nytår fra os på Måløv Bibliotek; vi glæder os til at grave flere Måløv historier frem i 2008!

Gamle fotografier.

2007-11-24T20:37:00.000+01:00

En af byens borgere, Flemming Iversen, har lånt os disse fotografier af Måløv i gamle dage. Man kan næsten gætte et årti udfra bilerne i gadebilledet.

Måløvs stationsbygning - som ikke har forandret sig meget.

Stationsvej med kiosken på højre hånd.

Måløv Hovedgade.

Hjørnet af Måløv Hovedgade og Liljevangsvej. Læg mærke til den gamle telefonboks - fra en tid hvor der endnu ikke var nogen der sprængte telefonbokse i luften for sjov skyld.

Mosen ved Brydegårdsvej.

Måløv Skole.

Farfar i det hvide hus.

2007-11-16T14:31:00.000+01:00

Forleden dag fik vi besøg på biblioteket af Henning Olsen, en af Måløvs borgere. Han havde en lille stak billeder med (som kan ses herunder) fra byen i gamle dage. Det er rigtig sjovt for os på biblioteket at se de tidlige fotografier af vores gamle bygning; dengang der var mejeri, marker over det hele og en fin park med pavillion udenfor! Hvis nogen skulle ligge inde med billeder indenfor i mejeriet, hører vi gerne fra Jer!

Henning Olsen har boet i byen i 40 år. Det var først da Henning var flyttet ind i sit hus i 1967, at han fik at vide, at hans farfar vognmand Christian Olsen faktisk også engang havde boet i byen. Farfaren boede øverst oppe i det hvide hus "1911" (se foto nr.3), hvor også Stig Andersen (købmanden) boede. Hennings far Leif Victor Olsen, der blev født i 1914, kom til at gå i skole med Stig Andersen. Leif blev senere hen mejeribestyrer, dog ikke her i Måløv.

Snip snap snude...nå nej, glemte lige at sige, at mange år senere blev Henning farfar til en lille dreng, som er opkaldt efter Hennings farfar Christian.

Tak for lån af billeder!

Måløvs fællesmejeri - idag Måløv Bibliotek. Postkortet er modtaget af Christian Olsen i 1923.

Modsatte side af postkortet. Læg mærke til adressen "Slagelse Nordre Mark" - alting var meget lettere i gamle dage!

Måløv Hovedgade - Hennings farfar boede øverst i det store hvide hus.

Samme sted idag - med frisør og bager i underetagen.
Fotograferet af Måløv Bibliotek.

Vita fra Stationsvej.

2007-11-09T11:03:00.000+01:00

For 61 år siden blev jeg født på Stationsvej i Måløv. I et hus helt oppe ved stationen. Vi boede på 1. sal og i stuen boede damefrisør Kamma Vængtoft. Min far var vognmand Poul Hansen, som blandt andet kørte slagtegrise til Frederikssund Slagteri og kørte med Kosangasflasker. Min søster og jeg kørte tit med ham på hans ture. Jeg gik på Måløv Skole indtil 5. klasse og da jeg så skulle i mellemskolen, rykkede jeg til Lindeskolen i Ballerup.

For mit indre blik kan jeg genkalde alle husene på Stationsvej – på samme side som os Læge Mikkelsen og kroen adskilt af et stykke mark. Overfor os havde ”den gale gartner” en meget stor have. Han skældte ud og beholdt de bolde, fjerbolde og andet, som vi kom til at skyde ind i hans have. Så ham var vi lidt bange for, men vi kunne også godt lide at drille ham. Derefter kom vognmand Seierø, vognmand Terkelsen, murermester Olsen, snedker Larsen, ”Kontanten”, grønthandleren og Jørgen Andersen.

Hos ”Kontanten” købte vi børn altid julegaver. Vi afleverede alle vore sparepenge og fortalte, hvor mange der skulle have julegave. Og mærkeligt nok, uanset hvor mange penge vi havde og hvor mange julegaver, vi skulle bruge, så fik vi altid de gaver, vi skulle bruge. Hr. og fru Petersen var altid flinke til at finde frem til et lommetørklæde, en støvklud, karklud, en kam eller andet. Gaverne blev skam også pakket ind og vi kunne drage glade og tilfredse hjem.

Jeg har altid gået til dans på kroen – først hos Grethe Helsing og siden hos Børge Berg, og stor var jo den dag, hvor vi skulle til afdansningsbal i vores stiveste puds, taft- eller tylskjoler. Vi var også altid til juletræsfest i balsalen på Måløv Kro, og forventningerne var nok noget større dengang end i dag. Tænk et juletræ helt op til loftet, sange og dans rundt om træet, lege med julemanden, kakao og juleboller og godteposer.

Biograf havde vi ikke, men engang imellem kom kino til byen. Det foregik også i balsalen på kroen, hvor vi på de opstillede stole sad musestille og fulgte med i de spændende film. Måløv Kro var også én af de første, der fik fjernsyn, så vi fik tit lov til at gå ind i fjernsynsstuen og se børneudsendelser, som vi åd med hud og hår.

Kroen var også det sted i byen, hvor der blev afholdt mange festarrangementer. Min mor var formand for Måløv Selskabelige Forening, som arrangerede dilettant, bankospil, baller, karneval, fastelavnsfester og meget andet. I krohaven fandtes også en keglebane. Som barn kan jeg også huske tøndeslagning til hest. Det foregik ved Måløv Station og tønden var placeret lige ved vores hus, så vi kunne stå i stuen og se alle rytterne slå til tønden.

På Måløv Hovedgade kan jeg også huske en del af forretningerne. Først Slagter Ross (nuværende bodega), og der hvor den nuværende Netto ligger, var der en benzintank med tilhørende grøntbutik. En sådan kombination ville jo aldrig blive tilladt i dag. Derefter fulgte Tatol, hvor fru Jensen ekspederede, malermester Jensen, rutebilstationen, tømrer Larsen og Måløv Handelsmejeri. I min barndom fandtes ikke køleskabe, men vi havde et isskab og jeg kan huske, at vi fik leveret isblokke fra handelsmejeriet. Ved siden af lå bagermester Sørensen, elektriker Carl Rasmussen og slagteren. På den modsatte side købmand Victor Petersen, en bladkiosk, en barber, og i villa Belling boede skræddermester Rosa Hansen, hvor vi fik tilpasset en masse tøj. Længere oppe af gaden lå skomager Hansen, fru ”Stryge Hansen”, vognmand Sigurd Olsen, og i ”1911” lå bager Nielsen og textilmagasinet. Derefter Piilmans Autoværksted og benzintank og endelig kroen. Tænk hvis vi havde alle disse forretninger i dag. Jeg bor stadig i Måløv, som jeg ikke agter at flytte fra.

Med venlig hilsen
Vita Saur Albertsen

Brochure fra Grethe Helsings danseskole - det er Vita med de hvide støvler!

Regler og dansehold på danseskolen.

Dilettant på Måløv Kro - Vitas mor (Vira Hansen) til højre.

Vira Hansen og ? - klædt på til forestilling.

Reklamer for byens butikker og tilbud. Vognmand Poul Hansen er Vitas far. Læg også lige mærke til teksten til Måløv Kro!

Måløvhøj & fodboldstøvler!

2007-11-03T12:42:00.000+01:00

Bloggen har tidligere modtaget en hilsen fra Jan Greve Olsen (27.oktober) - han har været så flink også at låne os nogle gamle fotografier fra Måløvhøj, Måløv Kro og fra hans ungdomsår på Måløvs fodboldbaner. Samt en masse udklip om Måløvhøj, villakvarteret som oprindeligt blev kaldt Måløvhøj ”kolonien”. Tak for lån – måske er der nogen derude, der kan genkende sig selv i fodboldstøvler på Måløv Boldklubs grønne græsplæne?

Men først lidt om Måløvhøj, som består af 50 huse fordelt på vejene Måløvhøjvej, Nørrevej, Mellemvej og Søndervej. Her er Jan vokset op; hans far Hans Christian Olsen købte i 1935 et af husene på Søndervej for 5.000 kr.

I starten af 1930’erne var der en meget høj arbejdsløshedsprocent (36%) i Danmark og den daværende socialminister K.K. Steincke efterlyste derfor ideer til beskæftigelse. Der kom en masse forslag ind, hvoraf mange omhandlede landbrugsfællesskaber og havekolonier. Fra politisk side blev der taget mange initiativer for at sætte folk i arbejde; unge blev sendt til lejre i Vestjylland, hvor de plantede plantager og læhegn og man påbegyndte bygningen af Storstrømsbroen - dette optog mange jord-og betonarbejdere. Måløvhøjprojektet blev også sat i gang (se Jans tidligere indlæg) og ideerne hertil stammede fra Tyskland og Østrig. Her havde de fleste større byer deres kommunalt udstykkede parceller, hvor arbejdsløse kunne opføre deres egne huse og hvor haverne var så store, at de arbejdsløse og deres familier med tiden ville kunne være selvforsynende med grøntsager, kyllinger, æg m.m. Tanken var også at oprette et mejeri, en møbelfabrik, en klædefabrik og et gartneri i kolonien. Intentionerne med sådanne projekter var bl.a. at man ønskede at fjerne de arbejdsløse fra storbyerne og lette på understøttelsesproblemet ved at sørge for de arbejdsløse i kolonierne kunne være helt selvforsynende med fødevarer m.m.

Men arbejdet med byggeriet gik meget langsomt, der var kun få penge til materialer og arbejderne manglede håndværksmæssig kunnen, så med tiden opgav man det helt store projekt. Men 50 huse stod til sidst færdige, der var et rigtig godt fælleskab blandt beboerne og husene står der stadig den dag i dag, dog i en lidt bedre tilstand end for 70 år siden. Det første rejsegilde blev holdt for Måløvhøjvej nr.4 og mens byggeriet stod på, boede arbejderne i små udhuse - nogle af disse eksisterer stadig.

I 1933 havde Ballerup/Måløv kommune 4.200 indbyggere, så det kunne tydeligt mærkes, at der pludselig kom 50 nye familier til byen. Det skabte lidt problemer m.h.t. hvor alle de nye børn mon skulle gå i skole. Det endte med at blive på Jonstrup Seminarium, indtil 1950, hvor seminariet flyttede til Lundtofte.

Måløvhøjprojektet var en ret stor ting dengang i 30’erne, der stod en del om det i aviserne og forfatteren Martin A. Hansen skrev ligefrem om det i sine bøger ”Kolonien” og ”Nu opgiver han”.

Rejsegilde i 1933, Måløvhøjvej nr.4.

Arbejdsfolk med familier foran husene, 1933-34.

Er der nogen der kan genkende disse arbejdsmænd?

Måløvhøj set oppefra, ca.1940.

Husene i nyere tid.

Fest på Måløv Kro. Jans forældre, Hans Christian og Ebba Olsen, står på bageste række, nr.5 og 6 fra venstre.

Dans på Måløv Kro. Jans forældre danser i nederste venstre hjørne.

2.juniorhold, Måløv Boldklub 1949.

1.juniorhold, 1950. Jan står bagest, nr. 3 fra venstre.

Ynglingeholdet, 1951.

Ynglingeholdet, 1951.

1.holdet, 1954.

Spillere på Måløvs Boldklubs fodboldbane.

Fodboldbanen 1951.

En købmand fyldte 100 år!

2007-10-27T12:45:00.000+02:00

Så kom dagen hvor byens store købmandsforretning JA (Jørgen Andersen) kunne fejre at have forsynet byen med byggevarer og fødevarer i intet mindre end 100 år; det er flot klaret at kunne eksistere så mange årtier! Forretningen har hele vejen igennem været ejet af den samme slægt, så det var sjovt på selve jubilæumsdagen d. 25.oktober at kunne hilse på 3 generationer af Andersen'er. Det så næsten ud til at halvdelen af Måløvs borgere kom for at hilse på i den oprindelige købmandsforretning på Stationsvej og der blev spist, danset og snakket om gode gamle dage til ud på natten (hvor supermarkedet stadig holdt åbent med gode tilbud). Blandt gæsterne var selvfølgelig mange tidligere JA medarbejdere, flere der havde haft 30 og 40 års jubilæum og for længst var gået på pension. Mange af dem vil sikkert smile genkendende til de billeder der ses nederst - der er vist sket en del i udviklingen siden da!

Om aftenen (mens festen stod på hos JA), var der også et yderst interessant og mindevækkende foredrag på Måløv Bibliotek, hvor historikeren Søren Federspiel fortalte om Andersens slægten og den gamle forretning. Der var mange gode historier fra dengang byen mest bestod af marker og gårde og der ikke var noget der hed supermarked endnu. Federspiel viste fotografier fra før-og-nu og det viste sig, at mange blandt publikum var med på billederne. Federspiel har i anledning af jubilæet skrevet bogen "JA Måløv - Købmænd i 100 år 1907-2007", som blev delt ud på selve dagen. Man er velkommen til at hente et gratis eksemplar på Måløv Bibliotek - det er virkelig interessant læsning.

Måløv Bibliotek ønsker tillykke igenigen - men vi fik også denne hilsen sendt til bloggen:

"I anledning af JA's 100 års jubilæet sender jeg en hilsen til de nuværende ejere af min gamle læreplads. Jeg blev udlært som kommis i maj 1946 og tænker tit tilbage på den tid med glæde. Hjertelig tillykke - det er ikke mange forretninger der kan bryste sig af et 100 års jubilæum - det kan kun de bedste!"
Med venlig hilsen
Poul-Erik Nielsen (tidligere ejer af Palæ-Cafeen i Roskilde)
Gundsø Omsorgscenter i Roskilde.

HUSK: Måløv Bibliotek hører meget gerne fra dig, hvis du har fotografier og minder fra JA og byen; vi har allerede fået mange spændende historier, men der må være mange historier, der stadig venter på at blive fortalt!

JA's gamle skrivemaskine.

Kasseapparat og vægt fra den gamle forretning.

Fra dengang der fandtes telefon omstillingsborde.

Gammel kornsæk og gamle regnskabs-og hovedbøger.

Jan Anders og Stig Andersen - yngste og ældste medlem i familien.

Hilsen fra Måløvhøj.

2007-10-21T11:02:00.000+02:00

Jeg hedder Jan Greve Olsen og bor på Måløvhøj, hvor jeg også er født. Måløvhøj var et arbejdsløshedsprojekt fra 1930erne, hvor nogle arbejdsløse fra København skulle bygge 50 ens små huse på jord fra den store Måløvgård. Selv om ”Selskabet til bekæmpelse af arbejdsløsheden i Danmark” gik neden om og hjem, blev husene færdige til indflytning i 1934. Måløvhøj ligger ca. 2 km. fra Måløv, ud af Kratvejen mod Jonstrup.

Min tilknytning til Måløv startede da jeg som dreng i 1948–49 ville gå med aviser og ugeblade her på Måløvhøj og i Jonstrup, samt på Kratvejen. Aviserne og ugebladene hentede jeg hos ”Skafferen” Johan Nielsen, der havde "Måløv Kiosk", en avis-og bladforretning på Frederikssundsvej i Måløv, ca. overfor bager Sørensen (hvor der nu er bygget et nyt rødt træhus). ”Skafferen” solgte selv aviser på Måløv station ved togafgangene. Når han var på stationen satte han et skilt i vinduet hvor der stod ”kommer straks”. Han var temmelig streng, når der skulle afregnes. Øgenavnet ”Skafferen” havde han fordi han kunne skaffe alt, sagde han. I starten uddelte jeg tirsdagsugebladene, som jeg fik med hjem sammen med aviserne søndag morgen fra ”Skafferen”, sammen med søndagsaviserne (Politiken, Berlingske Tidende og National Tidende), men på et tidspunkt blev der klaget til Johan Nielsen om, at der var passagerer der mandag morgen i toget mod København læste ugeblade (Hjemmet, Familie journalen, m.fl.) der først af andre kunne købes om tirsdagen. Jeg måtte derfor ud på ruten igen mandag aften med ugeblade.

Som de 2 første fra Måløvhøj begyndte jeg sammen med en ven at spille fodbold i Måløv Boldklub, det har også været i 1947–48–49. Jeg fik en del af mine skolekammerater fra Jonstrup Seminarium med (børnene fra Måløvhøj gik i skole her sammen med børn fra Jonstrup og Kirke Værløse), så der kunne oprettes et juniorhold, der senere blev til et ret godt ynglingehold. Vores træner var på et tidspunkt Preben Johansson. Det var brandmand Hans Nielsen der var formand for Måløv Boldklub, frisørmester Anton Tomczyk var kasserer. I forbindelse med Måløv Boldklub, som jeg var medlem af indtil 1958, er der selvfølgelig mange gode minder med fodboldkammeraterne samt tilskueerne på den lille bane. Ja, det var en lidt speciel fodboldbane der lå på et meget bakket og kuperet terræn, den var ligesom gravet ind i en skrænt og var lidt for lille. Det var meget svært at skyde hjørnespark, sidelinien var helt ude ved skrænten i den ene side og ved det høje hegn i den anden side. Tilskuerne stod fint placeret oppe på den høje skrænt. Jeg mener der skulle dispensation til fra SBU da klubbens første hold kom fra B rækken og op i A rækken, som det hed dengang, efter A rækken kom Mellemrækken og derefter Sjællandsserien.

Grundejerforeningen Måløvhøj benyttede sidst i 1930'erne og først i 1940'erne Måløv Kro til karnevaller for voksne, til den store årlige juletræsfest for foreningens mange børn og også til grundejerforeningens generalforsamlinger, der kunne være ret livlige. Senere kom vi som unge til bal m.m. på kroen om lørdagen. De store baller var Måløv Boldklubs nytårsbal og Måløv Selskabelig Forenings pinsebal. Når pinseballet var slut, gik de friske ad Kratvejen gennem skoven i Jonstrup til Skovlyst og så pinsesolen danse og drak morgenkaffe.

Jeg vil slutte af med at fortælle, at jeg også i 1948-49 var bydreng hos købmand Jørgen Andersen. Jeg kan huske, at lærlingene boede og spiste hos JA. Kommiserne og lærlingene ekspederede kunderne bag disken, der var slet ikke tale om selvbetjening. Bag den store skrivepult stod disponent Kaj Andersen sammen med købmand Stig Andersen.

Venlige hilsener Jan Greve Olsen.

Elsines fortællinger.

2007-10-20T20:23:00.001+02:00

Der var engang et hus, der blev kaldt Fidus Madsens hus. Det eksisterer ikke mere, men da det gjorde lå det lige op ad Måløv Kirke ved Kratvej, hvor det store kastanjetræ står i dag. Før Fidus Madsen boede der, ja så boede Elsine Ebsen der med sin familie og 2 store Sankt Bernhards hunde. Det var et koldt og fugtigt hus og de var altid syge, fordi huset lå hvor der før havde været en mose. Det var engang byens gadekær.

Elsine blev født i Sørup i 1925, men familien flyttede hurtigt til Måløv, hvor hun blev boende indtil 1963. Hendes mor og far blev skilt da hun var 3 år, så moderen var alene med Elsine og Elsines andre søskende Lydia, Bertha, Hans, Henry og Bernhard (som døde i en ung alder). Moderen hjalp til forskellige steder i byen og tjente også en smule på at stoppe kornsække for byens store købmandsforretning Jørgen Andersen.

Elsine gik i skole på Måløv Skole som dengang kun bestod af én bygning, hvor der kun var plads til 2 klasser. Lærerne hed Anders Munch og Eva Jacobsen (født Rindal) og sidstnævnte boede med sin familie på skolens 1.sal, hvor der også var bibliotek. Man havde blækhuse ved ens pult, som blev tømt en gang om året nemlig til jul hvor man så puttede en lille grangren i til pynt. Når det var jul var det almindeligt, at man fik sin julesteg hos bageren; mens den var i ovnen, gik man i kirke. Det var rigtig hyggeligt. Det bedste var når lærer Munch havde fødselsdag, for så bagte fru Munch boller til alle børnene og lærer Munch fortalte historier.

Elsine havde mange gode legekammerater i byen bl.a. Ella og Edith Sigvartsen fra Nørregården og Solvej og Jytte fra Stormly. Og så kom Elsine også meget på Brydegården, selv om der ikke boede børn der dengang. I det hele taget var der mange store gårde i Måløv, der var bl.a. Fredegården, Elmegården, Korsvejgården og Eskebjerggården.

Elsine kan huske at i hendes familie fik børnene altid fedtemadder før de skulle i seng og når de kom hjem fra skole, havde hendes mor lavet kogt sild og store kartofler.

Da Elsine blev større gik de i biografen mange gange om ugen. Dengang lå Ballerups biograf der hvor apoteket ligger i dag på Ballerups hovedgade. Det blev drevet af en der hed Dinesen og det var rigtig spændende at komme der. Elsine var også i mange år med i Måløvs damehåndboldklub og dyrkede ligeledes gymnastik. Hvis man skulle i byen til dans så foregik det på Måløv, Smørum eller Ganløse Kro, det var virkelig gode tider! Som du kan se på billederne forneden blev der i 1985 holdt 50 års jubilæum for Måløvs sportsklub og der var sikkert været mange glade gensyn.

Fra byen kan Elsine også huske Tatol forretningen, som lå på det der i dag er Måløv Hovedgade nr.72 (hvor der indtil for nylig var en grønthandler). Tatol var den tids store købmandskæde hvor man kunne få alt til den daglige husholdning. Oppe på 1. salen boede byens sygeplejerske som var god at have ved hånden i nødsituationer. Og så var der en slagter der hvor Måløvs Bodega ligger nu. Og der var masser marker rundt om byen .

Krigen var også en speciel periode, hvor Elsine og byens børn ofte sneg sig ned mod Værløses flyveplads hvor tyskerne opholdt sig. Det var både spændende og farligt og selvfølgelig helt forbudt område. Engang kom der en tysker vadende ind i Elsines hus (for dengang låste man jo ikke sine døre) som bare satte sig mageligt ned og legede med sin revolver. Det var måske lige i overkanten! Da Elsine hørte om Danmarks befrielse, løb hun rundt og spillede håndbold oppe i klubben, det var godt nok gode nyheder der skulle fejres!

Senere hen kom Elsine 1 år i huset i Ballerup og derefter arbejde hun på en skotøjsfabrik i Herlev. Det var egentlig en gammel kostald og oppe i loftsbjælkerne var der masser af husbukke som åd i træet og som dryssede ned i hovederne på dem, når de arbejdede. Efter nogen år fik Elsine arbejde på Toms Chokoladefabrik, hvor hun nåede at være i 23 år. Hun husker, at de pakkede 17.000 æsker chokolade om dagen! Gad vist hvor mange der pakkes i dag?

Elsine giftede sig med en mand fra Sorø som hun havde mødt til et bal; han var murerarbejdsmand og de flyttede i hus tæt ved Brydegården. De fik 2 piger, Maja og Connie, og i dag bor Elsine alene i Ballerup og har ikke færre end 5 dejlige oldebørn.
(Interview med Elsine Ebsen, oktober 2007).

Elsines og Fidus Madsens hus.

Karneval, Måløv Kro 1940. Elsine står øverste række nr.7 fra venstre.

Side fra Måløv Sports blad, 1985 nr.2.

Tak til Elsine for lån af fotografier og det gamle sportsblad.

Postkort fra Måløv.

2007-10-18T21:14:00.002+02:00

Tom Rasmussen har i mange år samlet på gamle postkort fra særlige byer i Danmark bla. Måløv. Postkort han har købt og byttet sig til, og som er blevet til en større samling efterhånden. Vi har lånt et udpluk, som kan ses herunder. Prøv at se om du kan genkende byen. Og husk, hvis du vil se billederne i lidt større format, så bare klik på dem!

Tom har boet i byen siden 1980 og husker fra sin barndom, at han besøgte sin morfar, som boede i byen i et gult hus lige ved Jonstrup Seminariet. Herfra har han rigtige mange gode minder.

Stationsvej set fra stationsenden.

Butik Steffensen på Måløv Hovedgade 67.

J.A. forretningen - hjørnet af Stationsvej og Måløv Hovedgade.

Måløv Kro hvor Danske Bank ligger idag.

Gadekæret foran kirken, hvor der idag er parkeringsplads.

Måløv borgere foran Måløv Kirke.

Måløv Kirke i horisonten.

Måløv Skole i gamle dage.

Jonstrup - postkort skrevet i 1906.

Jonstrup Vang.

Hotel Søndersø (i dag plejehjem, Studekrogen 1 i Værløse).

Det gamle skomagerhus.

2007-10-14T14:31:00.000+02:00

Der var engang et skomagerhus - på Kratvej nr. 3 - faktisk et af de ældste huse i byen. I bogen "Måløv - en by på landet" kan man læse, at der i 1801 fandtes både 1 smed, 1 snedker, 1 skrædder, 2 vævere, 2 spindersker, 4 hjulmænd, 1 klokker, 1 skolelærer, 1 spillemand og 2 skomagere i Måløv.
Ejnar Carlsson (en Måløv borger) flyttede ind i det ene skomagerhus med sin familie i 1934 og forældrene blev boende der helt indtil 1997. Huset var et gammelt slidt bindingsværkhus og som murer brugte Ejnar en del kræfter på at rette op på det. Da huset skulle sælges i 1997, tilbød Ejnar kommunen at købe det, med det formål at man kunne rive det ned og derved åbne op for parken bagved. Det blev dog ikke til noget. I dag fremstår huset flot og nyrenoveret med fint stråtag. Et hus der i 1934 kostede kr.1.970,-.
Ejnar Carlsson sendte os de 2 postkort fra det gamle skomagerhus.

Glade ungdomsminder.

2007-10-11T08:48:00.000+02:00

Det er med glæde, at minderne fra min ungdom popper op i erindringen. Min familie og jeg flyttede til Måløv i 1953, byen var omgivet af bølgende kornmarker, og gennem byen kørte mod Frederikssund et tog med dampende lokomotiv.

Vi boede overfor Fredegården, en dejlig gård med mange køer. En dag slap nogle af dem ud af stalden, køerne gik over Kratvej ind på min faders nyanlagte flotte græsplæne og trampede rundt. Jeg oplevede stuehuset indefra, da jeg hjalp til med opvasken en aften, hvor der var fint selskab på Fredegården.

På Måløv kro deltog jeg i lørdags baller, det var herligt at svinge sig rundt til amatørorkestret ledet af Malermesteren fra Liljevangsvej. Sommetider skulle der ske lidt mere, så gik vi over til Sigurd Olsen, den lokale Taxa vognmand, vi sad på skødet af hinanden og så gik det ud af Knardrupvej til Ganløse Kro, der skete altid noget. På Måløv Kro underviste danselærer Børge Berg og hustru. Min lillesøster gik til dans og så begyndte Bergs at oprette hold i rulleskøjtedans. Hanne (min søster) og Lis Anette Tovgaard dansede sammen, de var meget dygtige og vandt mange mesterskaber sammen og hver for sig.

Min bror Jens Tønnesen var i nogle år mælkedreng, kørte hver eneste morgen rundt i Måløv by og satte mælk uden for dørene, det gav virkelig gode drikkepenge til jul og andre helligdage. På Måløv Skole optrådte Amatør teaterforeningen, min far deltog, det var herligt.

Hannes veninde Birthe Henriksens forældre, Ebba og Knud, var ansat hos den meget agtværdige store købmand Jørgen Andersen. Dengang boede lærlinge oppe over forretningen og fredag aften tilberedte Ebba mad til de unge mennesker, da der jo var lang arbejdstid.

Med hilsen fra Birte Passer, Måløv.

Erindringer fra Måløv.

2007-10-09T22:20:00.000+02:00

Da vi fik vort første barn i 1968, fandtes der ingen vuggestue i Måløv, pasningen foregik privat hos en dagplejemoder ansat af kommunen. Sundhedsplejersken, fru Skalborg-Nielsen, kom på besøg dagen efter at man kom hjem fra fødeklinikken, hvor man havde tilbragt 5-6 dage. Dengang var barselsorloven på 2½ måned, hvis man arbejdede, til den dag man fødte; heldigvis er forholdene for børnefamilier væsentligt forbedret idag! Hvis man valgte at blive hjemmei længere tid, måtte man selv klare det økonomisk. Da vore døtre skulle i børnehave, fandtes der kun den lille 3/4 tids børnehave på Liljevangsvej. Betingelsen for at få plads var, at moderen skulle have arbejde mindst 21 timer om ugen.

Vi var i stand til at arrangere, at jeg ikke arbejdede fuldtids i alle de år med 2 døtre med 14 måneders mellemrum. Vi kunne glæde os over alle de aktiviteter, vi småbørnsforældre kunne benytte os af. Gymnastik med blandt andre Anna-Lise Dam og småbørnssvømning med Erna Blomberg. Vi brugte biblioteket, som var flyttet fra lejligheden på adressen Måløv Hovedgade til Kratvej 1 med masser af plads - syntes vi dengang. Muligheder for friluftsliv på "Prærien", området blev kaldet sådan efter en temauge Måløv Skole havde holdt om indianere. Nu er området blevet bebygget, og tilbage ligger kun søerne, som vore børn fiskede i og løb på skøjter.

Marie Louise Lindsborg, organist ved Måløv Kirke, legede sang og musik ind i børnene i sine timer med musikalsk legestue fra børnehaveklassen. Senere startede vore døtre i Måløv Kirkes børne-og ungdomskor, det var en fin indføring i en musikalsk verden, som ikke blev højt prioriteret på Måløv Skole dengang. Pigerne fik lange grå nederdele og blå tørklæder til deres optræden ved diverse kirkekoncerter, og både de og drengene fik endvidere ens hvide t-shirts, så det var en fornøjelse både at se og høre dem. Desuden åbnede fru Lindsborg sit hjem for dem i den såkaldte pigeklub. Med assistance af et par af de voksne hjælpere, broderede pigerne fine håndarbejder, mens fru Lindsborg læste op for dem af blandt andre Sally Salminen. Aftenerne sluttede altid med hjemmebagt kage eller bagte æbler. I Måløv Idrætsforening valgte vore piger at deltage i Judo og badminton. Afstandene var ikke så store, idet de fleste aktiviteter foregik på Måløv Skole, hvor Anne-Birgitte Lindsborg og Anne-Marie Vang var de inspirerende undervisere i blokfløjte.

Vi levede måske nok lidt isoleret i Måløv dengang. Ved huskøbet 1 1962 gav ejendomsmægleren særligt udtryk for, at S-togsforbindelsen "lurede lige om hjørnet" - den forbindelse blev dog først etableret i 1989, og da der kun var et spor, kunne det godt give anledning til ventetid, når de 2 tog skulle passere hinanden i Veksø. Imens man ventede, kunne man så beundre de fine fraktaler, der var sat op på de nye stationer.

Vi havde dog en god købmandshandel, der senere blev til et godt supermarked med den samme gode købmandsånd. Vi havde et lille mejeriudsalg, hvorfra man kunne få bragt mælk hver morgen - det skete, at musvitten havde prikket hul i flaskekapslen for at få lidt med. Man skulle desuden huske at stille de tomme flasker ud om aftenen. Vi havde egen bager og grøntforretning med blomster og røgede sild. Ved siden af lå Måløv Kontantforretning, hvor man kunne købe alt fra konfektion til knappenåle. Den butik rummede simpelthen alt, og hvad de ikke havde på hylderne blev bestilt hjem. På Hovedgaden havde fru Hansen et righoldigt udvalg af sko i sin forretning i Skomagerhuset, bevogtet af en stor Airedaleterrier, der kom tumlende ned ad den stejle trappe i butikken. Denne blev senere overtaget af "De Tre", der fyldte den med brugskunst - nu fungerer den som spisested. Måløv Kro på Stationsvej lå ubenyttet hen i adskillige år, for så endelig at blive revet ned til fordel for nye butikker og Den Danske Bank. Nogle småhuse blev revet ned i forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen uden om Måløv. Det var en stor lettelse at slippe for den tunge trafik gennem byen, idet det kunne være et problem at komme over Hovedgaden ved myldretid med barnevogn med storesøster siddende på stol i fodenden og en nysgerrig hund, der ikke var alt for velafrettet.

Biblioteket flyttede nu til det nedlagte mejeri, det var en flot løsning, og biblioteket ligger dejligt centralt for alle os ivrige brugere. Desværre forsvandt en del af det grønne område foran, da Irma byggede forretning, hvor nu Netto ligger, men vi kunne nok ikke klare os uden P-pladsen. Irmas Børge Olsen deltog i åbningsfestlighederne, og vi syntes, at det var flot, at Irma var kommet til Måløv.

Måløv er blevet meget stor i løbet af disse godt 40 år vi har boet her, men heldigvis har den bevaret en del af sin charme, og man kan stadig genfinde de gammelkendte holdepunkter. Som ivrig cyklist kan man jo også glæde sig over de gode muligheder, man har for at færdes på de mange cykelstier. Også som fodgænger kan man finde mange idylliske stier, og vore børnebørn glæder sig over alle de mange legepladser. Det er hyggeligt, at selve bymidten er bevaret, det giver mulighed for en snak i ny og næ for alle - unge som gamle.

Bedste hilsener fra Sidsel Christensen, Måløv.

Ballerup Stadsarkiv har venligst lånt os nedenstående fotografier.
Nr.1 er et postkort fra ca. 1960 af Kontantforretningen på Stationsvej 3. Forretningen blev oprettet i 1936 og ophørte i 1985.
Nr.2 er af Marie Louise Lindsborg med Måløvs Kirkekor i ca.1971.

Bøger om byen Måløv.

2007-10-08T14:28:00.001+02:00

Er du nysgerrig efter at læse om Måløv i de gode gamle dage, så læs bogen "Måløv en by på landet", skrevet af Bente Dahl Hansen fra Stadsarkivet. Den er spækket med gamle fotografier, kort over byen og historier fra dengang der stadig var masser af marker, gårde og gamle erhverv. Bogen kan lånes eller købes på biblioteket (til en pris af 125 kr.) - det er virkelig hyggelig og interessant læsning, hvis man bor eller har boet i byen!

Du kan også besøge bibliotekets hjemmeside bib.ballerup.dk og lede i vores database efter andre lokalhistoriske bøger - eller kom selv forbi og kig på vores hylder. Hvem ved - måske finder du en slægtning eller et gammelt billede af dit hus?

Velkomsthilsen!

2007-10-07T20:17:00.000+02:00

Så har Måløv Bibliotek atter gang i en weblog! I foråret 2007 kastede biblioteket sig ud i et projekt og en weblog, der handlede om at puste liv i gamle sanglege (se www.sanglege.blogspot.com). Nu er det blevet tid til at puste liv i gamle minder og gulnede billeder fra byen Måløv. Alle er velkomne til at deltage – både gamle og unge – både folk der er født her eller lige er flyttet hertil.

Måløv har mere end 800 år på bagen og er en by med voldsomt vokseværk – der er masser nye spændende boligområder og mange flere mennesker i gadebilledet. Og en masse minder og fotografier der bare venter på at se dagens lys på denne blog. Vi håber at dette bliver en Måløv-blog hvor byens borgere vil dele deres oplevelser med hinanden. Vi hører gerne fra dig hvis du:

- har mange historier på hjerte om byen, skolen, boldklubben, forretningslivet eller folkene der boede her. Eller måske ligefrem historier fra krigen.
- ligger inde med gamle eller nyere fotografier af byen og dem der boede her.
- er flyttet hertil for nylig og gør dig særlige tanker om byen.
- eller har restaureret dit gamle hus og har interessante før-og-efter billeder.

Samtidig med at biblioteket sætter særlig fokus på Måløvs historier, fylder byens gamle købmandsforretning JA (Jørgen Andersen) rundt d.25 oktober. I 100 år har forretningen ligget midt i byens centrum og forsynet byen med købmandsvarer. I den forbindelse er der ved at blive udarbejdet en bog, hvor historiker Søren Federspiel beskriver familien Andersen, købmandsforretningen og Måløv bys historie igennem de 100 år. Måløv Bibliotek har lavet en aftale med Søren Federspiel om, at han besøger biblioteket på selve jubilæumsdagen. Her vil han klokken 19 og klokken 21 fortælle om og vise billeder fra, hvad han har fundet frem til om J.A. og Måløvs historie. Der er gratis adgang til foredragene, der varer ca.1 time hver. Man behøver ikke tilmelding, bare kom forbi.

Er du interesseret i at se især luftfotos fra Måløv i gamle dage, så har biblioteket også en miniudstilling kørende fra d.15.-27.oktober. Billederne bor normalt hos Ballerup Stadsarkiv, men er venligst udlånt til os i perioden.

Vi ses på bloggen eller biblioteket!
Bedste hilsener fra os på Måløv Bibliotek.

P.S. Og ja, billedet øverst er faktisk Måløv Bibliotek - dengang det var et mejeri! Billedet er lånt af Stadsarkivet.